9 maj
Hvorfor virksomheder bør bruge structured data på hjemmesider-image

Hvorfor virksomheder burde bruge structured data på hjemmesider | Vind med SEO

Skal din virksomhed blive ved, eller snart igang med at være konkurrencedygtig på søgemaskiner som Google? Structured data kunne godt se ud til at være en stor del af vejen frem for virksomheder der vil være mere synlige på søgemaskiner.

 

Søgemaskiner i den nærmeste fremtid

For nylig introducerede Google noget de kalder for "Shortcuts" i deres Google Search App. Hvordan disse Shortcuts fungerer har de demonstreret i en video som du kan se herunder:

 

Dette har du sikkert ikke stødt på, da det ikke er kommet til Danmark endnu. Dette er et eksempel på hvor personlig Google er ude på at gøre din oplevelse. Med disse "Shortcuts" slipper du for den almindelige søgning, og kan nemt finde services du søger ved klik på en specifik kategori, og de resultater som kommer frem er de virksomheder der passer bedst til dig baseret på dine tidligere valg via Google. 
Dette er muligvis noget der kommer ude i fremtiden her i Danmark - nok med høj sandsynlighed. 
At Google har udvidet deres App med disse funktioner er et typisk eksempel på, hvor Google er på vej hen med deres services indenfor søgninger, om du bruger deres app eller en webbrowser til at søge via Google. 
Det der er interessant for virksomheder er, hvordan Google finder de rigtige virksomheder at vise i disse kommende Shortcuts - Structured Data er svaret. 

Så har du en virksomhed der tilbyder services indenfor følgende kategorier, vil jeg anbefale du læser videre for at lære om det kan betale sig for virksomheden, at have fokus på structured data i fremtiden.

  • Lokal Virksomhed (Husk Google My Business registrering)
  • Produkter
  • Events
  • Film
  • Music
  • Personer
  • Artikler

 

Meget kort: Hvad er structured data?

Structured data er simpelt sagt, et format man kan bruge til, at beskrive overfor søgemaskiner hvad den enkelte side på en hjemmeside handler om. Structured data inkluderes i koden på hver udvalgte side, som derved giver information om siden til søgemaskiner. 
En søgemaskine gætter sig normalt til hvad siden handler om, ved en gennemgang af sider der ikke inkluderer structured data. 
Den data man indsætter via structured data skal dog stemme overens med det indhold siden har.

Structured data kan bruges til sider der beskriver følgende:

  • Lokal Virksomhed
  • Produkter
  • Events
  • Film
  • Music
  • Personer
  • Artikler
  • ..og meget andet


Det er jo så fint, men hvad får manden på den høje trone i virksomheden ud af det? Om det er dig selv, eller en tredjepart, så skal vi jo tilfredsstille ham i sidste ende. Så....

Hvad får man ud af at bruge Structured data i dag?

Som sagt giver du søgemaskiner klar besked om, hvad siderne på din hjemmeside handler om, og tilgengæld kan søgemaskinerne vælge at give nogen ekstra visuelle fordele i søgeresultaterne, når siden vises, som du kan se herunder - disse er kaldt Rich Snippets:

Structured data eksempel i søgeresultater

Forestil dig så din hjemmeside er den eneste der benytter sig af structured data iblandt dine konkurrenter - så vil søgeresultatet se sådan ud: 
(Der er taget udgangspunkt i, at der søges efter et produkt; eksempelvis "hvid t-shirt")

Vil du klikke på din virksomhed med ovenstående eksempel, grundet den er mere visuelle appellerende med stjerner og information, direkte i søgeresultatet? 

En undersøgelse fra Search Engine Land viser, at Rich Snippets giver en stigning af CTR (click through rate) på 30%.

Kort sagt, giver du søgemaskiner lettere ved at finde ud af, hvad dine forskellige sider handler om, og du vil tilgengæld få en visuel gulerød ud af det, hvis søgemaskinerne mener dit indhold er til den søgendes fordel - det giver mulighed for flere kliks (30% højere mulighed). 
Eksemplerne jeg kom med for oven er kun et uddrag af, hvor structured data giver en bedre visuel oplevelse for brugerne af søgemaskiner.

Du kan se alle muligheder og hele listen på Googles side om structured data.


Sidebemærkning: "Hjemmesider benytter til stadighed ikke structured data optimalt = Mulighed for konkurrencedygtighed på søgemaskiner" 

Jeg lavede en undersøgelse for en virksomhed, hvor jeg skrev "sushi København", og gennemgik hvor mange Sushi-virksomheder på de 2 første sider af søgeresultaterne på Google, brugte structured data optimalt på deres side: 
2 ud af 10 brugte structured data, men langt fra optimalt, da de kun brugte standardopsætninger, som ikke skaber mærkbare resultater - et lille hint til Sushi-virksomhederne i København, hvis de vil have en større chance for bedre resultater end konkurrenterne på søgemaskiner.

 

Tilgangen er er vigtig

Du skal have en vis tilgang til structured data, inden du går i gang. Du skal tænke på, hvad du vil formidle til din mulige bruger via søgeresultaterne, og derfor de søgeord du har valgt, og udarbejde parametrene i din structured data ud fra dette.

Hvorfor?

Google og andre søgemaskiner fokuserer på brugeroplevelser på hjemmesider. Det er i søgemaskinernes interesse at levere det mest relevante indhold til de søgninger der gives, og derfor er brugeren altid i centrum når vi snakker SEO - ALTID. 

Jeg har lavet en infographic herunder, som viser den tilgang der har givet mig succes med projekter:


Hvordan optimerer man en side med structured data (strategi)

 

 

Hvordan overvåger man Structured Data resultater?

Moz har en funktion kaldet "SERP Features", som holder øje med, om dine sider kommer frem med Rich Snippets, for de søgeord du har inkluderet i din Moz kampagne. 
Her kan du let og enkelt få et overblik over, om arbejdet med structured data har givet de resultater du var ude efter.


Er det investeringen værd?

Før du tager beslutningen om structured data skal implementers på hjemmesiden, så tag lige en puster. Structured data er godt, og kan give effektive resultater, men det virker ikke optimalt, hvis du ikke har andre SEO-best-practices opfyldt på siden. Google har 200+ parametre, som de måler deres rangeringer ud fra, og structured data er med høj sandsynlighed kun én af dem. 
Tænk derfor structured data ind som noget der giver konkurrencedygtighed (husk der kun er få hjemmesider der bruger det). Det kan give bedre visuelle resultater på søgemaskiner, og derfor flere kliks og konverteringer. 

Undersøg følgende inden du tager beslutingen:

  • Har du ressourcerne til at implementere det på hjemmesiden?
  • Undersøg de søgeord du vil rangere for, og se om konkurrenterne bruger structured data på deres hjemmeside?
  • Hvordan sætter man structured data op på jeres hjemmeside platform?
  • Har de udvalgte sider, den nødvendige information der gengiver de ønskede informationer, man vil sende til søgemaskinerne?
  • Hvor mange flere kliks forventes der, ved implementeringen af structured data?

Konklusion

Jeg mener personligt dette hjælper virksomheder frem til succes i søgeresultater, både nu, og i fremtiden, og derfor en vigtig del i at fange potentielle kunder der søger online. 
Structured er et fornuftigt skud når SEO-strategien skal udformes og udføres. Det er ikke en singulær parameter der giver dig guld og grønne skove igennem hjemmesider, men noget der sørger for din holistiske SEO-strategi har større chance for succes i søgeresultaterne. Undersøg markedet du vil bevæge dig ind på i søgeresultaterne, og tag en beslutning ud fra, hvordan konkurrenterne og opbyggelsen af din hjemmeside kan give virksomheden en fordel med structured data. 

Har du spørgsmål eller andet ang. denne artikel, så kan du skrive til mig på LinkedIn.

Structured data kan ikke kun bruges til søgemaskine optimering, men også emails og andet. Vi skriver snart om andre fordele ved structured data, så tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder, så holder vi dig opdateret.

Kunne du lide artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og hold dig opdateret på nyt fra vores redaktion.